Vilkår og betingelser

Vilkår vedrørende ansvar og risiko:

Al ridning og færdsel omkring hestene sker på eget ansvar, da et firma desværre ikke kan tegne en forsikring der dækker skader på gæster. Du bør dermed sikre dig at du er dækket af egen ulykkesforsikring.

Børn der skal på turridning uden forælder/værge, skal have vedkommende med ved ankomst, som skriver under på at al ridning og færdsel omkring hestene sker på eget ansvar, eller alternativt tilsendes tilkendegivelse til info@guldhest.dk

Institutioner der deltager med børn skal inden turen fremsende forældre eller værges tilkendegivelse til info@guldhest.dk, hvoraf det fremgår at barnets ridning og færdsel omkring hestene sker på eget ansvar.

Til voksne på blå og røde ture: Her rides i områder med fritgående Exmoor-ponyer samt kvæg af begge køn. Vi har god erfaring hermed, men alle dyr kan reagere på deres omgivelser, så risikoen der ligger heri er også ens egen.

Vilkår ved aflysning og sygdom:

Hvis du fortryder:

Vi refunderer desværre ikke booket turridning hvis du ombestemmer dig eller bliver forhindret. Dette skyldes at vi allerede ved booking afsætter turguide samt holder hesten til dig så andre ikke kan booke den plads. Men hvis der er pladser på andre hold, kan vi undersøge muligheden for at rykke dig. Ring da på 0045- 40481060.

Hvis du bliver syg:

Bliver du syg og meddeler det senest om morgenen klokken 7 før turen, får du en erstatningstur som skal bruges inden november samme år. Ring afbud og book ny tur på 0045-40481060.

Hvis vi bliver syge:

Guldhest kan i sjældne tilfælde være nødt til at aflyse ture, og da vil man selvfølgelig få flyttet turen til en anden dag eller refunderet pengene. Der aflyses kun hvis guiden er syg og ingen anden kan findes, hvis heste bliver syge eller halte, eller ved særligt udfordrende vejrforhold der gør det risikabelt eller meget ubehageligt at ride ud. Fx ved islag, vedvarende lyn og torden, stormvejr eller silende heldagsregn. Vi vil i disse tilfælde kontakte dig pr. telefon.